Refusionspolitik

Overblik

- 90 dages returret (købeloven giver kun 14 dage)
- Ved returneringer betaler kunden for returforsendelse.

- 2 års reklamationsret (vi følger købelovens regler på området)
- Ved reklamationer betaler vi for returforsendelsen.


Reklamationsret

Reklamationer: Hvis noget er i stykker eller har en væsentlig mangel.

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Vi vælger som udgangspunkt udbedringsmetoden. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere til os på info@pet-tech.dk indenfor "rimelig tid" efter du har opdaget manglen/fejlen.

Det er vigtigt, at du beskriver problemet detaljeret. Send også gerne billeder eller en kort video evt. via WeTransfer, hvis videoen er for stor til mail. Så er det normalt meget nemmere for os at diagnosticere problemet samt vurdere, om det kan løses hos dig eller kræver en reparation. Det er vores erfaring, at 50% af henvendelserne skyldes ting, der ikke kræver reparation og nemt kan løses af kunden selv som fx forkert montering af drikkefontæne eller forkert opsætning af kattebakke ol.

Hvis vi ikke kan løse det herfra med rådgivning, så sender vi straks - og uden omkostning for dig - en QR kode til din email adresse, så du kan få printet en returlabel gratis i alle GLS eller PostNord pakkeshops. 

Ved reklamationer sender vi dig en QR kode til en gratis GLS eller PostNord returlabel til din email adresse. Den kan du få printet i din nærmeste GLS eller PostNord pakkeshop.

Ved reklamationer sendes produktet til:

PET TECH ApS
P. Vejsgaardsvænget 57
8550 Ryomgård
Danmark

Du er velkommen til at vælge levering til pakkeshop DagliBrugsen Ryomvej 44, 8410 Rønde (Thorsager). Det er billigere for dig.

Du er ved reklamationer og returneringer ansvarlig for at emballere alle produkter forsvarligt og sikre, at emballagen overholder transportfirmaets krav. Selvom at vi ved reklamationer har betalt for forsendselsen, er du forsendelsens afsender og i tilfælde af transportskader, skal du selv reklamere overfor transportfirmaet. Vi vil dog naturligvis være behjælpelige med billeder og evt. informationer, du skal bruge til din reklamationssag.

Bemærk: Det er yderst sjældent at vores selvrensende kattebakker går i stykker, men hvis din kattebakke skal til reparation, skal den være rengjort inden afsendelse pga. transportfirmaernes regler om lugte.

Returret

Returret: Hvis du fortryder dit køb og gerne vil returnere et produkt.

Der gives 90 dages returret (købeloven giver kun 14 dage) på varer købt i vores webshop. Varen skal være som modtaget dvs. i ubrugt stand og returneres i original emballage.

Perioden regnes fra den dag...
- Hvor du modtager din levering.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
- Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.
- Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Hvis du ønsker at benytte din returret, skriv da først til os på info@pet-tech.dk, så hjælper vi dig videre. Fortrydelse skal anmeldes til os senest 90 dage efter købet og fra fortrydelsen skal i senest 14 dage efter returnere forsendelsen. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

Husk at det produkt, som du returnerer skal være ubrugt og i original emballage (dvs. der har ikke været vand i din drikkefontæne, foder i din foderautomat eller grus i din selvrensende kattebakke). Hvis produktet, som vi får retur, er brugt, så er vi jf. købeloven berettiget til at fratrække et beløb, der svarer til produktets værdiforringelse. Brugte produkter kan ikke sælges som nye igen, og afslaget vil derfor være betydeligt. Returretten er tiltænkt at du som kunde får produktet i hænde og visuelt kan vurdere det. Man kan ikke få svar på alt ved at kigge på produktet, men funktionerne på foderautomater og selvrensende kattebakker må gerne afprøves uden foder og grus. Det er sværere med en drikkefontæne uden vand, men der har vi videoer i vores webshop, og vi står altid klar på mail i hverdagene mellem kl. 9-16, hvor du kan spørge os om produkterne. Vi kender alle vores produkter, for vi bruger dem selv.

Ønsker du at sende varen retur til os, skal du sende varen til PET TECH på adressen: 

PET TECH ApS
P. Vejsgaardsvænget 57
8550 Ryomgård
Danmark

Du er velkommen til at vælge levering til pakkeshop DagliBrugsen Ryomvej 44, 8410 Rønde (Thorsager). Det er billigere for dig.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

Yderligere om Returnering

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, at vi har modtaget den retur.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover det ovenfor beskrevne, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden at tage den i brug. I praksis vil det sige, at du ikke må tilsætte kattegrus, foder, vand mv. til dit produkt. Så bortfalder returretten med mindre andet er aftalt i forbindelse med dit køb fx. ved køb af en demo/test model. 

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.